Gabøl & Omegns Beboerforening
fik fejret
25 års jubilæum
lørdag, d. 29. oktober 2011,
i ”Hønsehuset”
Masser af børn og voksne var mødt op om formiddagen.
I forbindelse med vandværkets udvidelse havde de sørget for rundstykker og en lille en til ganen.
Børnene fik en flot velkomstdrink og popcorn.
Tak til "Tørning kro" ved Karsten Paulsen
for lån af popcornsmaskinen.
Efter morgenkaffen var der mulighed for at lære disko-moves ved Emma Priess fra Vojens. Der var masser af plads på dansegulvet og vi lærte en sjov disko-dans...
Tobias og Jasmina endte med at have helt godt styr på trinene!!!
Efter motionsdelen var der lækre pizzasnegle,
p
ølsehorn og gulerodsstave.
Det var et stort hit for ungerne at drikke
slush ice af snapseglas!
Mange tak til alle jer der var med til at gøre det til en rigtig hyggelig, festlig og sjov formiddag.
Om aftenen var der 35 Gabøllere samlet i Hønsehuset
hvor Jan Christensen sørgede for
musik fra de glade 80’ere
Den lækre buffet kom fra ”Kokkekompagniet”
og bestod af bl.a.:
Tigerrejer med ingefær og chili, indbagt fisk i butterdej med krydderurtesalat og kyllingesalat med svampe.
Breseola m. syltede artiskokker, ristede kerner og råmarinerede urter, rosastegt kalv med rosmarin, flødekartofler, 3 gode salater og hjemmelavet dressing.
Chokoladekage med hindbær
og frisk frugt ,
Jørgen Gram sørgede for et festligt tilbageblik i foreningens historie ved hjælp af et kig i referatbogen. Det gav anledning til mange grin og velfortjent klapsalve.
En stor tak til alle jer, der deltog i festlighederne og også til Lene, Bit og Jens Christian for hjælp i baren og med maden.
Del siden